Sund Krop
I Sund Krop underviser vi indskolningsklasserne igennem et (inter)aktivt læringsmiljø.
Her præsenterer vi børnene for kroppens organer og funktioner – både hos raske og syge.
Børnene får mulighed for at se og mærke organerne og leger undervisningen ind.
Forestil dig
Forestil dig, at du lige er begyndt i 1. klasse, har lært alfabetet, kan nogle engelske ord, men ikke hele talrækken. Du har rigtig ondt i maven, din mor tager dig på hospitalet, hvor den her meget høje person, klædt i hvidt med en slange om halsen og en hammer i lommen kommer hen til dig og siger: “Jeg skal undersøge om du har appendicitis”
Hvem ville så ikke blive fortvivlet?
Derfor har vi Sund Krop, hvor frivillige sundhedsstuderende gennem leg og læring underviser indskolingsklasser i kroppen, når den er syg som når den er rask. Hos Sund Krop vil børnene stifte bekendtskab med de største af kroppens organsystemer, særligt hjertet og lungerne. Gennem leg og læring vil de også blive bekendte med at maven ikke kun er der ved navlen, men også et livsvigtigt organ, at tarmene både kan være tyktarme og tyndtarme, at musklerne bevæger knoglerne, at hjernen ikke altid er til at stole på og at lungerne er lyserøde og at hjertet har ører. Vi arbejder for at børnene skal blive trygge ved kroppens mange funktioner og forstå hvad det betyder, når den er syg.
BLIV FRIVILLIG
I Sund Krop tager vi børnene med på interaktive workshops, hvor du som frivillig fungerer som facilitator for, at børnene kan lege videnen om kroppen ind.